I Ellidshøj by i Himmerland ligger der en høj, som engang blev brugt til tingsted.
I den holder forskelligt overnaturligt tøjeri til:
Således har absolut ædruelige folk berettet, at når de ved nattetide passerede højen, og det var klart måneskin, kunne det ske, at der kom en høne med kyllinger ud af siden på den. De gik og skrabede i jorden på en egen uhyggelig måde, hvorefter de atter forsvandt ind i højen.
Hønsene tilhører nok de ellefolk, der betragter højen som deres hjem, og som egentlig er kommet ganske godt ud af det med familierne på de nærmestliggende gårde. Hos en kone lånte de således bageredskaber, når de skulle bage. De gav et brød til tak, det smagte udmærket, og man tog ingen skade af at spise det.
Ellefolk går ud og ind, hvor det passer dem, hvilket de kan gøre, fordi almindelige mennesker sjældent kan se dem. Med konen, som lånte dem til bagning, var det dog en anden sag. Hun var nemlig født en torsdag midnat, og så ser man mere end de fleste.
En dag, da hun og hendes mand sad ved middagsmaden, så hun, hvordan et optog af ellefolk passerede stuen og gik durk gennem spisebordet. Det lod sig opføre, fordi de ikke er synderligt tætte i konsistensen. Åbenbart har en af dem dog været mere solid end de øvrige, for han ramlede mod grødfadet, så det væltede. Det så uhyre komisk ud, og konen kom til at le, så tårerne trillede ned ad hendes kinder.
Hendes mand, som var lidt opfarende af gemyt, så ikke en smule til elletoget og begreb derfor ej heller, hvad der egentlig var på færde, og da konen ikke turde fortælle ham det, blev han så ærgerlig, at han smak hende en kindhest så det sang.
Disse ellefolk skal iøvrigt være svært forlystelsessyge, hvad spillemand Hellebjerg fra Aalborg kunne bevidne: Han havde været i Sønder Kongerslev sammen med sine børn. Han havde spillet til gilde, de sunget, og nu var de på hjemvejen, hvor de passerede Ellidshøj. Dér fik børnene øje på nogle løjerlige småfolk, som puslede ved højen. De viste faderen det, og han så dem også. Stille trak han sin klarinet frem og begyndte at spille for at se, hvad der ville ske.
Snart var et lystigt bal igang: Ellefolkene var svært fornøjede, og Hellebjerg måtte spille længe for dem. Da han omsider blev træt, holdt inde og begav sig afsted mod Aalborg, fulgte ellefolkene ham og børnene næsten helt til byen, men om de ellers betalte noget for spilleriet, vides ikke. Man har ved udgravning i højen fundet et dyssekammer med en stor overligger.